top of page

4. Workzone

Hjælp de studerende med at teste deres ide mellem de fysiske events

Workzone starter dagen efter Kickoff eventet og løber over ca. 14 dage. I denne periode vil de studerende modtage beskeder fra dig pr SMS og evt. i den fælles Facebookgruppe. Der vil de modtage informationer om fysiske møder, værktøjer og øvelser, så de kan komme ud og teste deres idé.

Send SMS #5 - #7

SMS #5 og #6 giver de studerende redskaber til at pitche deres idé for andre for at få noget feedback, de kan arbejde videre med. Derudover bliver de introduceret for hypotests og de opfordres til at optage et kort pitch, som de kan arbejde videre med til Pitch eventet (hvis det vælges til, se mere nedenfor) eller til Lauch eventet. 

SMS #7 er en reminder om hvad, de kan se frem til ved Launch eventet. 

Opslag på Facebook (tilvalg)

Hvis du vælger Facebookgruppen til som en ekstra mulighed for at interagere med de studerende, så kan du overveje forskellige muligheder. Skal de studerende fx. uploade deres pitch med mulighed for at få feedback fra dig eller deres medstuderende. Hvis du vælger at invitere dem til et ekstra event; Pitch Stop (se nedenfor), så kan du markedsføre eventet i gruppen. 

Pitch Stop event (tilvalg)

For de ambitøse kan du vælge at invitere til et ekstra event, hvor de har mulighed for at træne deres ptich og lære endnu mere om, hvordan man opbygger et godt pitch. Vi tilbød det i den første runde vi kørte, og benyttede os af kompetencer i Studentervæksthuset. Den Aarhusianske start-up https://pitcherific.com

har et meget brugbart værktøj til at lave et pitch, og den lille gruppe af studerende, der mødte op til Pitch Stop gav vi gratis adgang til at bruge systemet. Selve Pitch Stop eventet fungerede som en workshop, hvor alle fik mulighed for at arbejde i dybden og få feedback. Men det var kun en lille gruppe studerende, der valgte det til. Det gjorde eventet mere uformelt og der var tid til mere feedback, hvilket var positivt, men overvej ressourcerne. Uanset hvad, kan vi anbefale at I tjekker Pitcherific ud. 

Hvad skal der til hvis du ønsker at afholde Pitch Stop?

Tjekliste: 

  • Dato (vi anbefaler at det ligger i Workzone, som er mellem de to større events)

  • Lokale

  • Facilitator /oplægsholder om pitching?

  • Forplejning? 

Har du selv - eller en kollega kompetencerne til at facilitere workshoppen, så kræver det ikke så meget planlægning, men der skal naturligvis være tænkt på detaljerne.

 

Program for Pitch Stop

  • Velkommen

  • Runden rundt blandt de studerende:

    • Hvad er status på din idé og process?

    • Hvad har du brug for fra andre?

    • Hvem kan hjælpe dig videre?

    • Hvor langt er du med dit pitch?

  •  Introduktion til pitching og værktøjet Pitcherific

  • Øve pitching 2 og 2

  • Feedbackrunde 

  • Opsamling og på gensyn

bottom of page